Skattefrit bredbånd til erhverv
Teleselskabet 3 forsøger at tage en bid af markedet for erhvervskunder. Det sker ved, at 3 nu tilbyder erhvervslivet mobilt medarbejderbredbånd, der betales over bruttolønnen.
Medarbejderne kan vælge en løsning med et USB-modem eller et 3Datacard, som kan bruges af én person af gangen - eller en løsning med en trådløs router, hvor flere kan bruge mobilt bredbånd på nettet samtidigt.
Medarbejderbredbånd har længe været et populært personalegode i de danske virksomheder, men nu kan vi som de første tilbyde en langt mere fleksibel bredbåndsordning, hvor medarbejderen får mobilt bredbånd, der kan deles med hele familien og som betales med ubeskattede kroner, siger Stine Green Paulsen, kommunikationschef i 3.
Kilde Erhvervsbladet